Du udvikler dit eget billedudtryk, og bliver mere fri i den skabende process.
Jeg har arbejdet som billedkunstner i 17 år, og har erfaring med hvor vigtigt det er, at være til stede i den kreative proces. Stoppe tankemylderet, og give sig selv lov til at lege. At skabe billeder er en form for leg, hvor det er iorden at give slip på forventninger om resultatet. Det er iorden at lave fejl. For mig er kunst noget som lever, hvor du kan mærke personen gennem værket. Det er besjælet. For at finde dit eget udtryk, må du acceptere det som du skaber, uden censur. Slippe forventningerne til hvordan du har bestemt det skal se ud. Slippe kontrollen. Dette er ikke svært når du står midt i den kreative proces, og glemmer tid og sted. I det kreative flow glemmer du hvad som du synes er “rigtigt”. Men det kan være svært at komme ind i flowet, og være der i længere tid. At arbejde med egne blokeringer, og sætte sig selv fri fra egne og andres forventninger, er en af de vigtigste ting i forhold til at skabe.
Kurset er bygget op om meget simple øvelser på papir. Igennem øvlserne, vil du blive guidet igennem afprøvelse af forskellige teknikker og redskaber. Igennem øvelserne bliver du stærkt begrænset i dine valgmuligheder, dette giver paradoksalt nok en dejlig frihed. Samtidigt med at du får afprøvet teknikker, og måder at male på uden straks at gå videre til noget andet. På den måde opbygger du lige så stille en “værktøjskasse” med forskellige teknikker. Efter øvelserne, kan du arbejde videre individuelt, på din egen måde. Måske du har opdaget noget nyt du vil afprøve og eksperimentere med, på baggrund af øvelserne, eller måske arbejde i helt modsat retning. Alt er tilladt. Jeg vil hele tiden være tilgængelig som rådgiver og sparringspartner.
Udover øvelserne hvor du bliver introducseret i teknikker og materialer på en praktisk måde, er der øvelser som fokuserer på selve processen. Her vil du blive udfordret til at være din egen guide, og selv mærke efter hvad du vil arbejde med. Du bliver bevist om dine blokeringer, og hvordan du kan stå midt i det kreative kaos uden at blive bange. For det er når du slipper kontrollen og ikke ved hvad du laver, at du kommer ind i flowet. Igennem øvelser, bliver du bevist om at det ikke er så farligt, og at du altid kan komme videre. Den skabende process er en vekselvirkning mellem at opbygge og nedbryde.
Jeg prioriterer meget højt at afsætte god tid til en fælles gennemgang. Her fortæller hver kursist kort om sit billede/billeder og sin proces. Vi vil her snakke om både tekniske detaljer, og oplevelsen af processen med skabelsen af billedet. Rent teknisk kan vi gå ind og se på komposition og farver. Hvad fungerer, og hvad som evt. ikke fungerer så godt i det pågældende billede. Og derefter hvordan processen oplevedes. Hvornår var du i flow, og hvad skete da du evt. kom ud af flowet? Har din indlevelse under processen indvirkning på kvaliteten i det færdige billede?